Informativ og god aften om Meshtastic

Torsdag 10. april var TechGruppen vært ved et foredrag om Meshtastic. Thomas Scherrer Tangen, OZ2CPU, fortalte levende om teknikken og mulighederne med dette mesh-netværk.

Der var mødt et par håndfulde interesserede op til foredraget, der var det første i en række af forskellige emner, som TechGruppen afholder. Tak til de fremmødte, der fulgte foredraget virtuelt i MakerSpace Næstveds lokaler.

Thomas Scherrer Tangen, der selv har beskæftiget sig en del med Meshtastic, leverede en spændende gennemgang af teknik, muligheder og ikke mindst erfaringer. Blandt andet kan Meshtastic bruges til at sende tekstbeskeder og GPS-data over lange afstande uden behov for mobilnetværk eller internetforbindelse. Det er især nyttigt i områder uden dækning eller i nødsituationer, hvor traditionel kommunikation ikke er mulig. Stor tak til Thomas.

Det var en interessant aften. Vi glæder os til at byde velkommen, igen, til det næste foredrag i rækken, der handler om radiokommunikation via satellit 24. april 2025.

Seneste artikler

Relaterede artikler